Apple vil gøre mennesker til hæveautomater

Nyt patent klar til Apple skal gøre det nemt at låne penge på gader og stræder. Læs mere hvad patentet går ud på.

Apple vil gøre mennesker til hæveautomater

Du har formentlig før prøvet, at være godt i gang med at fylde indkøbskurven i det lokale supermarked og så opdage, at du har glemt dit kreditkort derhjemme.

I den situation vil det nye patent, ad-hoc cash disensing network, Apple har kunne hjælpe dig. Det går nemlig i al sin enkelthed ud på, at totalt fremmede mennesker kan fungere som mobile hæveautomater for dig. Det skriver Computerworld.dk via NewScientist.

Bliver patentet til virkelighed vil der være flere måder, at systemet kan virke på.

Det kunne fungere som en applikation, hvor du noterer hvor mange penge du har brug for. Softwaren vil ud fra din GPS-position kunne melde andre i nærheden (med applikationen installeret), at du står og mangler penge. Er der så nogen i nærheden, så vil du kunne finde deres placering via applikationen, hvorefter du kan hente pengene.

Når pengene er overdraget, kan du via din iTunes-konto blive fratrukket det lånte beløb plus gebyr til både Apple og den du har lånt penge fra.