Apple vil producere biler om fem år

Kilder bekræfter, at Apple har bilbranchen i søgelyset. Den første iBil kan være klar allerede i 2020.

Apple vil producere biler om fem år

Der har længe verseret rygter omkring Apples bil-drømme. Ønsketænkning, mener nogle, eller en logisk udvidelse af forretningen ifølge analytikere. Kilder med insiderviden bekræfter nu, at Apples bilplaner er mere end bare fantasi, skriver Bloomberg.

Den første æble-bil kan faktisk trille ud på landevejene om bare fem år.

Selvom 2020 kan synes langt ude i fremtiden, stemmer det overens med udviklingstiden i bilbranchen generelt. Her tager det typisk 5 til 7 år at udvikle en ny model. Apples bilplaner fremstår derfor som ambitiøse i forhold til bilbranchen.

Apples bil-team anslås derfor til at være på omkring 200 medarbejdere, men flere er strømmet il i de seneste måneder.

En revolution, især for el-biler

Følger du med Apples historie, ved du, at Apple vil bestræbe sig på at profilere sig markant anderledes i forhold til de etablerede konkurrenter. Apple ventes derfor at skrotte forbrændingsmotoren til fordel for el.

En række opkøb og ansættelser hos blandt andre bilbatteri-specialisten A123 samt LG Chem Ltd bekræfter at en batteridrevent køretøj er på Apples tegnebræt.
Eskperter i branchen mener at det kan blive en velsignelse for El-bilen.

Den amerikanske bilekspert, Steve LeVine, ser det som et produkt der kan få El-biler til at ramme den kritiske masse, og efterfølgende få markedet til at eksplodere.

Inden iBilen triller ud af samlebåndet, ser han dog allerede muligheder for el-bilens succes på det amerikanske marked. Både Tesla og GM Motors varsler om kommende 2017-modeller til under $40.000 (omtrent 250.000 kroner) som kan køre over 320 kilometer på en tankfuld strøm.

Seneste tilføjelse til sagen

Emnet fik sin fortsættelse. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 19/2/2015 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med fortællingen om Apple og Motorola i verbal in-fightKlik her for fortsættelsen.. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.