Apple vinder spilkrig over Android

Det er en langt bedre forretning at udvikle spil til Apple, end det er til Android. Apple giver langt større udbytte.

Apple vinder spilkrig over Android

I en ny undersøgelse af spilmarkedet til mobile enheder ligger Apple langt foran konkurrenterne, når det gælder indtægter til udviklerne.

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i en top 200 liste over de mest populære spil.

Spil udviklet til iOS-enheder stod for 84 procent af indtægterne fra top 200 listen skriver Forbes. Det gør det langt mere attraktivt for udviklere at producere spil til iOS, fremfor f.eks. Android.

Indtægterne kommer dog ikke hovedsageligt fra brugere, der betaler for at downloade spil. For både iOS og Android gælder det, at hele 91 procent af indtægterne kommer fra in-app køb, hvor brugerne køber sig til reklamefri spil, ekstra baner og nye features.

Gjort op i dollars betyder det, at Google har udbetalt 320 millioner dollars til udviklere, mens Apple har udbetalt 4 milliarder dollars til iOS-udviklere, skriver Mobileusers.