Apple vs. Samsung afgjort – se afgørelsen her

Anden retssag mellem techgiganterne Apple og Samsung har påvist, at ingen af de involverede har rent mel i posen.

Apple vs. Samsung afgjort – se afgørelsen her

I slutningen i marts mødtes techgiganterne Apple og Samsung igen i de amerikanske retssale til anden omgang mudderbrydning omkring overtrædelse af patentrettigheder. I artiklen Apple vs Samsung – her er hvad de slås om i denne omgang, gav Mobilsiden.dk et kort overblik over de omtalte patenter, og nu er der faldet dom i sagen. 

Apple driller Samsung for mindre miljøbevidsthed

Af de fem omtalte Apple-patenter, så er det kun 2 af dem, som Samsung i følge juryen overtræder. Det er det såkaldte “data tapping” samt “slide to unlock” patent, som Samsung bevist har brugt fra Apples enheder. Samsung er derfor idømt at skulle betale Apple knap 120 millioner dollars, hvilket svarer til ca 646 millioner kr. Det skriver Recode.

Beløbet er altså ikke i nærheden af de $2 milliarder dollars, som Apple havde krævet, men de er tilsyneladende stadig tilfreds med afgørelsen. 

“Vi er taknemmelige for juryen og rettens tjeneste,” fortalte Apple til Re/code. “Dagens afgørelse forstærker hvad domstole verden over har allerede fundet ud af: at Samsung bevidst stjal vores idéer og kopierede vores produkter. Vi kæmper for at forsvare det hårde arbejde, der går ind i elskede produkter som iPhone, som vores medarbejdere vier deres liv til at designe og levere til vores kunder. “

Helt uskyldige er Tim Cook & Co. dog ikke. Apple er nemlig også dømt til at betale Samsung et beløb på 158,400 dollars for overtrædelse af et Samsung-patent i sagen. Beløbet er mere beskedent, da Apple ifølge juryen ikke har overtrådt patentet forsætligt. 

Afslutningsvis har Apple gjort dommeren Judge Koh opmærksom på, at der stadig mangler domsafsigelse mod én af Samsung enhederne, der er med i bevismaterialet. Juryen vil derfor vende tilbage mandag med en afgørelse derpå, og Mobilsiden følger naturligvis udviklingen.

Apples salgsafdeling frygter Android

Selvom at Apple og Samsung tabte markedsandele i årets første kvartal, og at Apple igen får største del af kagen i patentstridighederne, så regerer Samsung stadig på tronen over solgte smartphone enheder med hele 31,2% af markedet. 

Kilde: Recode

Seneste nyt om emnet

Emnet kunne ikke ligge dødt alt for længe. mobilsiden kunne ikke lade være. 3/5/2014 havde vi dette at sige med en artikel omkring temaet Apple og Samsung tabte markedsandele i årets første kvartalKlik her for at åbne artiklen.. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..