Apple Watch slår ny bestillingsrekord

Apple Watch sælger godt. Rigtigt godt endda. Knap 1 mio. forudbestillinger er estimeret til allerede at være i hus.

Apple Watch slår ny bestillingsrekord

Forventningerne til Apple Watch er store, og det ser ud til, at disse meget vel kan blive indfriet. De første salgstal lover i hvert fald godt for Apple.

Analyseselskabet, Slice Intelligence, kan i dag berette om, hvor populært Apple Watch tegner til at blive hos forbrugerne. Virksomheden samler data fra en lang række amerikanske webshops og kan ud fra dette give et forholdsvist præcist estimat af, hvor godt Apple Watch sælger.

Læs også: Se priserne på alle Apple Watch-udgaver

Fredag den 10. april var dagen, hvor Apple åbnede for forudbestillingerne i blandt andet USA. Slice Intelligence estimerer, at der på denne dag er købt 957.000 ure fra Apple. Dette tal skal ses i lyset af, at Google og de mange producenter som Samsung, LG, Sony og ASUS kun formåede at sælge 720.000 Android Wear-ure i hele 2014.

Ud fra 9.090 webshoppere kan firmaet give flere interessante oplysninger om amerikanernes købevaner, når det gælder det nye ur. På en ordre køber kunderne i gennemsnit 1,3 Apple Watch til en pris på $503 eller 3.600 kroner. Den gennemsnitlige pris for kun Apple Watch Sport ligger en anelse lavere på $382 svarende til 2.700 kroner, mens der i gennemsnit bruges $707 eller 5.000 kroner på Apple Watch.

Læs også: Derfor er Apple Watch Edition ekstrem dyr

Blandt alle køb er 62 % af dem den billigste sportsudgave, mens en stadig stor del bruger lidt flere penge på et dyrere urhus, men til gengæld køber den billigste sportsrem i sort eller hvid.

Den større udgave på 42 mm hitter blandt køberne. Hele 71 % af dem går efter den større udgave, mens køberne af Apple Watch Sport med 32 % er lidt mere tilbøjelige til at tage den mindre størrelse på 38 mm.

Når det gælder urhuset er det Space Gray aluminium, der forudbestilles flest af. Hele 40 % går efter denne udgave efterfulgt af rustfrit stål og sølvaluminium ved henholdsvis 34 % og 23 % af købene.

Læs også: Apple Watch kan kun købes online i første omgang

Den sorte sportsrem er forudbestilt i 49 % af tilfældene blandt Apple Watch- og Apple Watch Sport-købere, som har et stort forspring ned til til den hvide sportsrem og den dyrere metalsløjfe med 16 % og 10 %.

Apple Watch-sportsremme

Apple Watch salg
Blandt sportsremme er det den sorte farve, der er et sikkert hit.

Apple Watch-remme

Apple Watch salg
Den sorte sportsrem står for en stor del af salget, men også sløjfen og ledarmbåndet er godt med.

Flere nyheder om emnet

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 11/4/2015 vinklede vi sagen videre med artiklen; Tidligere Apple-medarbejder fortæller om giftigt arbejdsmiljø – Du finder den her. Seneste nyt om temaet finder her.