Apples faldende salg af iPhones skaber problemer

Apple har ikke solgt det forventede antal iPhones, hvilket nu giver dem udfordringer med deres skærmleverandør, selveste Samsung.

Apples faldende salg af iPhones skaber problemer

Salget af iPhones går ikke helt som forventet, hvilket Apples skærmleverandør nu vil stille dem til ansvar for. Samsung, der leverer OLED-skærmene til iPhone X- og XS-serien, og Apple har nemlig en kontrakt, hvori der står at Apple skal bestille et vis antal skærme per år. Det krav har Apple desværre ikke kunne leve op til.

Apple har nemlig lovet Samsung, at bestille mindst 100 millioner skærme per år, men på grund af et faldende salg af iPhones har det ikke været muligt at opnå. Derfor har Samsung nu sendt en regning på 100 milliarder won til Apple, omtrent 550 millioner kroner. 

Det er dog ikke en regning Apple har tænkt sig at sende til betaling, men det vil nok i stedet prøve at købe sig ud af den. Det forlyder sig nemlig, at Apple vil købe OLED-skærm til både MacBooks, iPads og kommende smartphone hos Samsung. 

Det er muligvis en anelse hårdt af Samsung, men Apple var modsat også hurtige til at reagere og straffe Samsung, da fejl blev fundet i tidligere skærme. 

Apple iPhone XR 2019
Dette års iPhone XR kan få OLED-skærm. Foto: Pricebaba

Ovenstående kunne være grunden til, at Apples kommende iPhone XR er rygtet til at bære på en OLED-skærm, modsat sidste års LCD. Og en iPad og MacBook med OLED-skærm kan man da også kun håbe på.

Apple arbejder angiveligt sammen med Foxconn om et ny OLED-teknologi kaldet Micro LED, som skulle kunne overgå OLED. Den er dog stadig i udvikling og vil først være klar om flere år.

Læs også: Apple bløder markedsandele i Europa i første kvartal

Sidste opdatering af historien

Vi følger op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden kørte videre med bolden. 18/6/2019 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en artikel der omhandler Analytiker: Sådan bliver iPhonen i 2020 – Artiklen kan læses her. Læs også seneste nyt om emnet her..