Applikation skal hjælpe med at finde din stjålne cykel

En ny applikation, som kan sladre om cykeltyverier, er stærkt på vej. Det er Rigspolitiet, som står bag den nye applikation.

Applikation skal hjælpe med at finde din stjålne cykel

Der blev sidste år anmeldt næsten 70.000 cykeltyverier til politiet, men der er kun rejst sigtelse i mindre end en procent. Hvilket betyder, at forsikringsselskaberne udbetaler omkring 230 millioner kroner i erstatning. Det skriver Politiken.

Rigspolitiet vil derfor forsøge, at sætte en stopper for alle cykeltyverierne med en applikation, som kan sladre om, hvorvidt cyklen er stjålet eller ej. Applikationen skal give adgang til politiets database med stelnumre over stjålne cykler. Det skriver Computerworld.dk.

 – “Målet er, at brugerne selv skal kunne tjekke, om en cykel er stjålet, uanset hvor de er, og her egner mobiltelefonløsningen sig bedst,” siger kommunikationsrådgiver i Rigspolitiet Thomas Kristensen til Politiken.

Datatilsynet har i foråret udtalt, at et sådan register ikke er i strid med persondataloven. Applikationen forventes, at være klar til Android, iOS og Windows Phone i løbet af i år.