Årets 5 største afstemninger på Mobilsiden.dk

Vi tager et kig på de fem største afstemninger på Mobilsiden.dk i 2018.

Årets 5 største afstemninger på Mobilsiden.dk

Mobilsidens ugentlige afstemning er næsten altid blandt vores mest læste artikler. Her forsøger vi at tage et aktuelt emne op, som vores læsere får mulighed for at afgive deres stemme på, samt uddybe valget i vores kommentarfelt. I denne artikel vil vi kigge tilbage på de afstemninger, der tiltrak sig mest opmærksomhed, i året der er gået.

Hvilket mærke er din nuværende og din næste telefon?

Den første afstemning vi tager hul på blev stillet vores læsere maj måned. Her skulle man vælge hvilket mærke mobiltelefon man havde, samt hvilken man overvejede at købe næste gang. Her så vi Huawei på en tredjeplads, Apple på en andenplads og Samsung på førstepladsen med hele 27 procent af stemmerne. Men når folk skulle vælge producent for deres næste mobiltelefon, så blev der byttet lidt rundt. Her var det pludselig Huawei der kom ind på førstepladsen, med 20,7 procent af stemmerne. Efterfulgt af Apple og Samsung, så begge fik 18 procent af stemmerne.

hvilken mobil producent
Flest overvejede en Huawei mobiltelefon næste gang de skulle have ny mobil. Foto: Mobilsiden.dk

Hvor meget vil du give for en mobiltelefon?

Mobilerne koster mere og mere, hvorfor vi synes det var interessant at spørge jjer læsere, hvor meget i var villige til at give for dem. Der var ret stor uenighed omkring det og stemmerne er derfor godt fordelt. Men interessant nok var der ikke mange der ville give over over 5.000 kroner for en ny mobil. Kigger man på prisen på de nyeste flagskibe, så bliver det svært at finde en af dem til den pris. Læserne ville helst bruge maksimum 5.000 kroner på en mobiltelefon, som fik 23,5 procent af stemmerne. Det blev efterfulgt af 4.000 kroner med 21,7 procent af stemmerne og 3.000 kroner med 20,2 procent.

pris på mobil
Vores læsere ville helst give maks. 5.000 kroner for en mobiltelefon. Foto: Mobilsiden.dk

Hvilken mobil tager de bedste billeder?

Vi er generelt vilde med at tage billeder med mobiltelefonerne, hvorfor det er vigtigt at kvalitet på billederne er i orden. Derfor kastede vi os i juli måned ud i en blindtest, hvor vores læsere skulle vælge de bedste billeder ud fra en række forskellige scenarier. Derfor afslørede vi hvilken mobil der havde fået flest stemmer. Det var nok ikke til den store overraskelse, at det var Huawei P20 Pro der løb med sejren. I blindtesten fik P20 Pro hele 47,9 procent af stemmerne. På andenpladsen kommer HTC U12+ med 20 procent og med 15,6 procent OnePlus 6.

Blindtest kamera
Huawei P20 Pro løb med sejren i vores kamera blindtest. Foto: Mobilsiden.dk

Bruger du Googles digitale assistent?

Det overrasker os nogle gange, hvilke afstemninger der hitter. Afstemningen om Googles digitale assistent blev et kæmpe hit, hvor der blev afgivet cirka 10.000 stemmer. I afstemningen spurgte vi om i bruge Googles Assistent, hvilket vi kan konkludere at i gør. Sammenlagt bruger over 60 procent af vores læsere Google Assistent, hvor de er delt op i to: 33 procent bruger assistenten hver dag og 31,6 procent bruger den en gang i mellem. Der er dog også 25,8 procent der slet ikke bruger Google Assistent, men kun knap 4 procent der bruger Siri.

Google assistent afstemning
Sammenlagt bruger over 60 procent af Mobilsidens læsere Google Assistent. Foto: Mobilsiden.dk

Årets mobil 2018

Den sidste afstemning slutter først i morgen, men er alligevel blandt de mest læste afstemninger i år. Her er der indtil videre afgivet omkring 9.000 stemmer, hvor der ser ud til at tegne sig et tydeligt billede. I forhold til sidste år, hvor vi så Samsung Galaxy S8 vinde med 22,6 procent af stemmerne og Huawei kun få 11,2 procent, så ser det altså noget anderledes ud i år. Her har vi nemlig Huawei på både første -og andenpladsen: Huawei Mate 20 Pro får 30,6 procent af stemmerne og Huawei P20 Pro får 11,4 procent. Samsung ligger i år helt nede på 6 procent med Galaxy Note 9, slået af OnePlus 6T, som løb med 9,8 procent af stemmerne.

Denne afstemning er dog ikke slut endnu, så har du ikke afgivet din stemme, så kan du gøre det her. Afstemningen om årets mobil slutter i morgen.

årets mobil 2018
Huawei ser ud til at løbe med både anden -og tredjepladsen i Årets Mobil 2018. Foto: Mobilsiden.dk

Vi glæder os til at bringe jer flere underholdende afstemninger til næste år.

Sagens videre forløb

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 17/12/2018 tunede vi igen ind på emnet med artiklen Samsung taber kampen om mellemklasse mobilerne – Artiklen kan læses her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.