Årets Mobil 2010 – valgt af Mobilsiden.dk

Redaktionen på Mobilsiden.dk vælger her "Årets Mobil 2010".

Årets Mobil 2010 – valgt af Mobilsiden.dk

2010 har budt på et hav af gode mobiltelefoner fra alle producenterne, og nogle har overrasket mere end andre. 

På Mobilsiden.dk’s redaktion i Odense har vi netop valgt vores egne mobilfavoritter. Hver person har efter egen individuelle mening fundet én mobil til både over og under 2.000 kroner.

Der er ikke tale om en undersøgelse men om egne personlige favoritter.

Priserne herunder er hentet på prissammenligningssiden Mobilpriser.dk.

May Frederiksen

HTC Desire:
Jeg er blevet stor fan af Android-mobilerne, fordi de udover en masse funktionalitet, widgets og applikationer er nemme at sætte op, også for smartphone- og Android-nybegyndere.

Af Android-modellerne vinder Desire, fordi den udover funktionalitet også har et lækkert design. Jeg synes mobile føles eksklusiv og robust.

Sony Ericsson T715:
Af en billig mobil at være er den her model fra Sony Ericsson en rigtig god mobil. Den er yderst solid, og kan holde til en hel del. Samtidig er den fantastisk at skrive SMS’er på.

Generelt en god, robust telefon, der dækker de mest basale behov for at tale, skrive SMS’er, tage et par billeder, og måske lige tjekke Facebook.

Lene Birkeslund

iPhone 4:
Fordi jeg bare synes den er så meget pænere end de fleste andre telefoner på markedet, og jeg synes Apple’s App Store stadigvæk er både nemmere, mere brugervenligt og bare bedre end Android Marked.

Derudover er iPhone en utrolig intuitiv og brugervenlig telefon, som de fleste kan finde ud af at betjene med det samme.

Sony Ericsson Xperia X10 mini:
Denne telefon har jeg bare elsket siden første øjekast, og det er ikke blevet mindre siden. Jeg elsker, at den er så lille og at man kan skifte “cover” efter humør.

Sony Ericsson Xperia X10 mini og X10 mini pro er efter min mening klart de bedste af Sony Ericsson’s Xperia modeller.

Telefonen har siden den kom på markedet fået opdatering til Android 2.1.

John G.

Samsung Galaxy S:
Galaxy S er klart den mobil, der har overrasket mest i årets løb. Samsung satte med Super AMOLED-skærmen ny standard for, hvordan skærmoplevelsen skal være på en moderne smartphone.

Derudover gjorde 1 GHz-processoren med kraftig grafikpower det for alvor muligt for Android-ejere at spille de nye HD-baseret spil, der hidtil havde været forbeholdt iPhone-ejerne.

Sony Ericsson Xperia X10 mini:
Android stormede frem i 2010 – men ikke i form af den rædsomme mobil Xperia X10, som Sony Ericsson forsøgte at overbevise verden om, var det nye sort.

Inden om kom Xperia X10 mini, hvor Sony Ericsson faktisk fik succes med at være Sony Ericsson – altså lave en basis mobil, der bare fungerer.

Læs også:
Her er “Årets Mobil” – valgt af køberne

Mere til stoffet

Der blev pustet nyt liv i tematikken. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 27/12/2010 fulgte redaktionen op med sagen om Nokia BH-217 – lille smart headset (produkttest) – Læs den her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om iPhone..