Årets top 20 smartphones

Her er de smartphones der blev mest efterspurgt på mobilpriser.dk igennem 2016

Årets top 20 smartphones

Mobilsiden.dks søgetjeneste mobilpriser.dk giver et overblik over de bedste priser på mobiltelefoner lige nu. De tusindvis af søgninger giver et indblik i, hvilke telefoner der har været mest eftertragtede i året der gik.

Listen bygger på data fra prissammenligningstjenesten mobilpriser.dk, og tæller samtlige søgninger fra den første januar 2016 til og med den 31. december.

Herunder kan du derfor se, hvilke 20 smartphones der blev de mest populære igennem hele 2016:

Se også:  Her er Årets Mobil 2016

mobilpriser top 20
Top 20 smartphones 2016. Foto: Mobilsiden.dk

Selvom designet ikke er nyt, har danskerne i den grad taget Apples lille iPhone SE til sig. Over en ud af ni søgninger var rettede mod netop den lille iPhone SE.

Apple dominerer top 20-listen med en række andre iPhones, nummer to på listen er således iPhone 6S, efterfulgt af de aldrende iPhone 6 og iPhone 5S på femte- og sjettepladsen.

Sydkoreanske Samsung gør også en god figur i top 20 og løber ligesom Apple med seks toplaceringer, hvor S7-modellerne klarer sig bedst med deres respektive tredje og fjerde-plads.

Huawei puffer i denne omgang Sony ned fra sidste års tredjeplads, med fire modeller i top 20 mod Sonys 3. Sammen med LG har Sony dog markeret sig med deres skarpt prissatte subtopmobil i form af Nexus 5X og Xperia Z5 Compact.

Se også:  Top 10 smartphones i november

Mere til historien

Emnet fik sin fortsættelse. mobilsiden har bragt sagen videre. 28/12/2016 gik vi videre med en artikel med fokus på Nokia lancerer fire smartphones i 2017Klik her og læs den fulde artikel.. Tjek også seneste nyt om emnet her.