Armani på vej med mobil – se fotos

Så er der fotos i omløb af Samsung og Armini's kommende mobiltelefon.

Armani på vej med mobil – se fotos

Samsung, har indgået et samarbejde med det populære tøjfirma Armani.

Samarbejdet vil blive deres svar på LG’s Prada-mobil. Den er ikke meget større end et kreditkort, men alligevel har Armani-mobilen en touchscreen på 2,6 tommer (240 x 320 pixel), kamera med 3,0 megapixel, radio og mp3-afspiller.

Der er indbygget hukommelse på 50 MB, men kan udbygges via microSD. Desuden har den Stereo Bluetooth.

Modellen kommer til at hedde Samsung SGH-P520 Armani. Den har en vægt på kun 102 gram og en størrelse på 88 x 54 x 8,9 mm. Standbytiden vil være på 220 timer, mens du kun kan tale 180 minutter i mobilen.

Det forventes at P520 Armani kommer i handlen omkring jul.