Asfalteret parkeringsplads overlever møde med BlackBerry Passport

BlackBerry Passport er designet til at være robust, i denne video hvor den tabes fem gange på asfalt, underbygges påstanden.

Asfalteret parkeringsplads overlever møde med BlackBerry Passport

BlackBerry har udviklet og designet Passport til virksomhedernes power-brugere som ud over produktivitet, går op i at have en holdbar telefon.

Den nye BlackBerry telefon er lige nu i færd med at imponere mange med dens ekstrem holdbare ydre – til en sådan grad at man er mere nervøs for den asfalterede parkeringsplads end for telefonen når to medarbejdere for Axiom (telefonudbyder i De Forenede Arabiske Emirater) udsætter telefonen for fem små tests der ender med en BlackBerry Passport i tæt kontakt med asfalten.

De første tre tests er relativt tilforladelige, omend en mindre holdbar telefon nok havde lidt en værre skæbne. Men når de initielle tests ikke efterlader nogle særlige skavanker, forsøger duoen med mere fart på, se videoen nedenfor.

Det er tydeligt at BlackBerry rent faktisk har formået at lave en telefon som kan tåle en del, specielt interessant er det, at skærmen kommer ud af seancen rimelig ubeskadiget, og at rammen formår at afbøde faldet i en sådan grad at resten af telefonen tilsyneladende er ubeskadiget.

Kilde: Boy Genius Report