ASUS afslører første ZenFone-mobil med 18:9-skærm

ASUS er klar med smartphonen ZenFone Max Plus (M1), som er producentens første mobil i ZenFone-familien med en aflang 18:9-skærm.

ASUS afslører første ZenFone-mobil med 18:9-skærm

ASUS var ikke ligefrem den første producent til at lancere en smartphone med en af de endnu mere aflange, næsten kantfrie 18:9-skærme, da producenten i starten af november lancerede sin første smartphone, Pegasus 4S, med sådan en skærm.

Til gengæld vil ASUS nu gøre smartphones med de nye skærme lettere tilgængelig med den nye smartphone ZenFone Max Plus (M1), som er et billigt alternativ til mange af de dyrere topmodeller med de aflange skærme.

Læs også: Asus’ Zenfone 4-kollektion kommer til Danmark

ZenFone Max Plus (M1) består af en 5,7” stor skærm med opløsningen Full HD+, hvilket vil sige 1.440 pixels i bredden og 2.160 pixels i højden mod de normale 1.920 pixels. Opløsningen giver altså det aflange skærmforhold på 18:9 eller 2:1 mod det mere traditionelle format 16:9. Samlet set dækker skærmen 80 % af telefonens front, oplyser ASUS. Der er dog ikke nævnt noget om, hvilken skærmteknologi der anvendes, men det er formentlig LCD.

ZenFone Max Plus (M1)
Foto: ASUS.com

Af hardware er der en otttekernet MediaTek 6750T-processor i telefonen, som ydelsesmæssigt performer meget lig med den Snapdragon 430-processor, som sidder i den normale ZenFone 4 Max. Telefonen findes i en variant med enten 2 GB RAM og 16 GB lagerplads eller 3 GB RAM og 64 GB lagerplads. Dertil er der mulighed for at udvide lagerpladsen med et eksternt microSD-kort, og så er der tilmed også blevet plads til to nano-SIM-kort i samme holder.

Læs også: ZTE lancerer foldbar smartphone med to skærme

Ligesom ASUS’ andre mobiler, er der et dualkamera at finde. Den primære sensor er på 16 megapixel og har en blænde på f/2.0 – altså intet prangende. Den sekundære sensor er på 8 megapixel og har en vidvinklet optik med et synsfelt på 120 grader.

Til sidst er der blevet plads til et batteri af de større, hvilket er klassisk for ASUS’ ZenFone Max-mobiler. Hele 4.130 mAh er der at finde i telefonen.

ZenFone Max Plus (M1)
Foto: ASUS.com

Kommer formentlig til Danmark senere

Indtil videre er telefonen kun lanceret i Rusland, og den er derfor også kun tilgængelig på ASUS’ hjemmeside på russisk. Der er dog god grund til at tro, at den kan komme til salg på disse breddegrader. Det er nemlig ikke første gang, at ASUS har debuteret en smartphone i Rusland for senere hen at lancere den i andre lande, heriblandt Danmark.

I sommer lancerede ASUS modellen ZenFone 4 Max i Rusland, mens den først senere hen blev lanceret internationalt sammen med resten af telefonerne i ZenFone 4-familien. Og det kunne altså meget vel ske igen med ZenFone Max Plus (M1).

Det er endnu uvist, hvad prisen ligger på, da den endnu ikke kan købes i Rusland. Den må dog forventes at blive lidt dyrere end den vejledende pris på den store ZenFone 4 Max på 5,5”, som koster 2.399 kroner.

Emnets videre forløb

Næste interessante fortælling om emnet. mobilsiden gik et skridt videre. 29/11/2017 havde vi dette at sige med et indlæg omkring emnet Samsung får patent på fingeraftrykslæser indbygget i skærmenKlik her for at åbne artiklen.. Se også seneste nyt om temaet her.