ASUS lancerer Zenbook S13 – Ny ultraportabel bærbar

ASUS er klar med en ny ultralet premium bærbar i Danmark med hele 97 procent skærm-til-krop forhold.

ASUS lancerer Zenbook S13 – Ny ultraportabel bærbar

ASUS lancerer i Danmark i dag den lækre Zenbook S13, der imponerer med sit stilfulde design, høje skærm-til-krop forhold og hurtige hardware. Zenbook S13 har en 13,9 tommer NanoEdge-skærm, som ifølge ASUS kan prale med at have verdens tyndeste skærmkanter. Man finder nemlig kun 2,5 millimeter kant omkring dens skærm.

Den kommer med et dedikeret NVIDIA MX150 grafikkort og 8th-Gen Core i5 eller i7. På trods af den store skærm, så fylder den kun 316 x 195 x 12,9 millimeter og vejer 1,1kg.

Designfilosofien bag Zenbook S13

ASUS Zenbook S-serie bygger på at de fineste ultrabærbare skal besidde en perfekt balance mellem portabilitet, et stilfuldt design og kraftfuld ydeevne. Deruover opfylder Zenbook S13 de krævende MIL-STD-810G militære standarder for holdbarhed, hvor der torturtestes i hårde omgivelser, herunder ekstremer af højde, fugtighed og temperatur.

Metalchassiset CNC-fræset fra én blok af solid aluminium, hvilket gør det muligt at udskære låget – med de komplekse udskæringer omkring tastaturet – uden at skabe unødvendig hulrum. Bearbejdningen gør det muligt for væggene at forblive tynde, mens der stadig er materiale nok omkring de vigtigste områder, så man undgår at kompromittere styrken. Den øvre skærmkant indeholder et HD webkamera, og fungerer også som et lille ”håndtag” til at løfte computerens låg.

Zenbook S13
ASUS Zenbook S13. Foto: ASUS

Zenbook S13 byder blandt andet på en standard USB 3.1 Type-A og to USB 3.1 Type-C-porte. Begge USB-C porte kan bruges til tilslutning en ekstern skærm via Displayport, eller til opladning af computeren. Batteriet på 50 Wh giver op til 15 timers brug, og hvis det skulle blive nødvendigt, giver understøttelsen af fast charge-teknologi 60% batteri på 49 minutter.

Dertil findes der er også en 3,5 mm hovedtelefon/mikrofon indgang og en MicroSD-kortlæser og den medfølgende ASUS Mini Dock giver yderligere porte med 1x USB-C, 1x USB-A og 1x fuldstørrelse HDMI.

Zenbook S13
ASUS Zenbook S13. Foto: ASUS

Specifikationer på ASUS Zenbook S13

   ASUS Zenbook S13 (UX392FN)
 Skærm 13,9 tommer
1920 x 1080 pixel
IPS med 97% screen-to-body ratio
400 nits
 Processor Intel 8th Gen i5-8260U / i7-8565U
 Batteri 50Wh, op til 15 timer
 RAM 8-16GB
 Internt Lager 256 eller 512GB SSD
GPU GeForce MX 150
 Software Windows 10
 Andet ASUS SonicMaster lyd
3,5mm jackstik
MicroSD
Bluetooth 5,0
65W oplader med fast charge
 Vejledende pris Fra 11.499 kroner

ASUS Zenbook S13: Tilgængelighed og pris

ASUS Zenbook S13 (UX392FN) er tilgængelig hos udvalgte forhandlere allerede fra i dag.

Vejledende priser:

  • i5/8GB/256GB – 11.499 DKK
  • i7/16GB/512GB – 13.499 DKK