Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   ASUS lancerer Zenfone Max Pro med ren Android

ASUS lancerer Zenfone Max Pro med ren Android

ASUS lancerer nu en ny smartphone med ren Android og kæmpe batteri. Mød ASUS Zenfone Max Pro.

ASUS Zenfone Max Pro
ASUS Zenfone Max Pro
Foto: Asus

Lige inden en anden mobil med efternavnet Max bliver præsenteret, så kommer ASUS på banen. ASUS lancerer nemlig en prisvenlig smartphone med ren Android. Her er der fine specifikationer, et dobbelt bagkamera og et massivt batteri til en vejledende pris på 2.290 kroner.

ASUS Max Pro bliver ikke en del af Android One programmet, men kommer i stedet med stock android, altså ren Android. Opdateringer kommer dog stadig fra ASUS og ikke fra Google. 

Læs også: Test: Motorola Moto Z3 Play - En god smartphone

ASUS Zenfone Max Pro med et 5000 mAh batteri.
ASUS Zenfone Max Pro med et 5000 mAh batteri.
Foto: Asus

Specifikationer på ASUS Zenfone Max Pro

Zenfone Max Pro ser ud til at give valuta for pengene. Her får du en 6 tommer skærm med buet glas og en bagside i metal. Snapdragon 636, 4GB RAM og 64GB lager skal få den rene Android til at fremstå flydende. Den har dual SIM og derudover plads til microSD kort.

Derudover kommer den med et dobbelt bagkamera. 16 megapixel for den primære sensor med en blænde på f/2. Den ekstra sensor giver mulighed for at måle dybde i billedet og dermed lave bokeh effekt.

Men den vildeste specifikation på den prisvenlig Zenfone Max Pro må være batteri på 5.000 mAh. Ren Android uden bloatware og 5.000 mAh? Vi siger ja tak. Det store batteri oplades fra 0-100 procent på 2 timer og 42 minutter, ifølge ASUS. Her får du de fulde specifikationer:

ASUS Zenfone Max Pro specifikationer og pris  
 Dimensioner  159 x 76 x 8.45 mm
 Skærm  6" FHD+, 18:9 IPS display
 Processor  Snapdragon 636
 Batteri  5.000 mAh med quick charge
 RAM / Internt Lager  4GB / 64GB
 Kamera  16 megapixel med ekstra dybde sensor
 Software  Ren Android 8.1 Oreo
 Farver  Deepsea Black
 Vejledende pris  2.290 DKK

ASUS Zenfone Max Pro
ASUS Zenfone Max Pro
Foto: Asus

ASUS Zenfone Max Pro er i butikkerne allerede nu. 

Læs også: ASUS lancerer vanvittig gaming-mobil: ROG Phone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies