Asus og Garmin går sammen – muligvis Android?

Asus og Garmin har offenliggjort et tæt samarbejde omkring alle deres kommende mobiltelefoner. Nüvifone ændrer navn, og måske er der Android på vej?

Asus og Garmin går sammen – muligvis Android?

Producenterne Asus og Garmin har indgået et tæt samarbejde, der resulterer i, at alle telefoner fra dem nu vil blive branded med Garmin-Asus. Det betyder blandt andet at Nüvifone vil ændre navn til Nüvifone G60.

Samarbejdet vil resultere i en række mobiltelefoner i 2009, og den næste mobil vil allerede blive præsenteret til Mobile World Congress i Barcelona.

Det er ikke helt sikkert endnu, men rygter fortæller, at Garmin-Asus’ næste telefon meget vel kunne være Android-baseret. Nüvifone er ellers bygget på deres egen brugerflade.