Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   ASUS ROG Phone 2 får hurtigere Snapdragon 855 Plus chipsæt

ASUS ROG Phone 2 får hurtigere Snapdragon 855 Plus chipsæt

ASUS har netop bekræftet, at deres kommende gamingmobil, ROG Phone 2, får nyt hurtigere Snapdragon 855 Plus chipsæt.

Foto: wccftech.com

Qualcomm har netop lanceret en ny udgave af deres hurtigste mobile chipsæt, Snapdragon 855 Plus. Det nye chipsæt er identisk med Snapdragon 855, men har højere clockhastighed på både CPU og GPU. ASUS' næste high-end gamingmobil bliver den første med det nye hurtige chipsæt.

Qualcomm Snapdragon 855 Plus har fået overclocket Adreno 640 GPU'en til 672MHz, hvilket skulle give en 15 procent bedre ydelse. Den hurtige Kryo 485 CPU er blevet overclocket til 2,96GHz og er dermed cirka 4 procent hurtigere. Derudover er chipsættet helt identisk med Snapdragon 855.

Snapdragon 855 Plus er tilgængeligt for alle producenter, men ASUS ROG Phone 2 bliver den første på markedet med det.

Den første ROG Phone fra ASUS.
Den første ROG Phone fra ASUS.
Foto: ASUS

Det er ikke meget vi ved om ASUS ROG Phone 2 endnu, udover at den sandsynligvis bliver lanceret den 23. juli, altså om præcis en uge.

Den kommer muligvis med en 120Hz skærm, hvilket det ene lækkede billede herunder også viser, og en 30W hurtigopladning.

Der er nu også et par lækkede billeder af ASUS ROG Phone 2:

Foto: Slashleaks
Foto: Slashleaks
Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies