Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   ASUS ROG Phone 2 får kolossalt batteri og stereohøjtalere

ASUS ROG Phone 2 får kolossalt batteri og stereohøjtalere

ASUS' næste gaming flagskibsmobil står klar til at blive vist frem om få dage. Allerede nu viser den kæmpestort batteri, hurtigopladning og stereohøjtalere.

Foto: Tenaa

ASUS ROG Phone 2 bliver den første mobiltelefon med Qualcomms seneste og hurtigste mobile chipsæt til dato, Snapdragon 855 Plus. Reelt er det samme chipsæt som den normale 855'er, hvor både GPU og CPU er blevet overclocket. Udover det nye chipsæt, så fremviser ROG Phone 2 nu flere nye overraskende specifikationer, blandt andet et kolossalt batteri.

Batteriet skulle nemlig være på hele 5800 mAh, altså hele 1600 mAh mere end i Huaweis seneste to flagskib, Mate 20 Pro og P30 Pro. Til det store batteri får den en hurtig 30W oplader.

Det store batteri har selvfølgelig en indvirkning på mobilens vægt og tykkelse. Vægten kender vi ikke endnu, men den skulle blive 9,78mm tyk, 170,99mm høj og 77,6mm bred. Skærmen er oppe på 6,6 tommer i 18,9 format og forkæler ejeren med en opdateringshastighed på hele 120Hz. Der skulle angiveligt være fingeraftrykslæser indbygget i skærmen.

Top og bund af skærmen har en lille kant, der gemmer på et sæt stereohøjtalere. 

ASUS ROG Phone 2 skulle blive præsenteret på tirsdag.

Læs også: ASUS ROG Phone 2 lanceres muligvis den 23. juli

Foto: Tenaa
Foto: Tenaa
Foto: Tenaa
Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies