Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Batteriet i iPhone 11 Pro Max er større end vi troede

Batteriet i iPhone 11 Pro Max er større end vi troede

Batteriet i Apples iPhone 11 Pro Max var rygtet til 3500 mAh, men viser sig at være meget større.

Foto: Apple

iPhones er kendte for at have mindre batterier end deres nærmeste Android-konkurrenter. Med den nye iPhone 11 Pro Max er det måske slut, for den viser sig at have et meget større batteri, end rygterne længe har sagt.

Oplysningerne kommer fra ganske pålidelige kilder: TENAA og Apple selv. Længe inden lanceringen af iPhone 11 Pro Max, der er Apples største og dyreste iPhone, blev det rygtet, at den ville blive udstyret med et 3500 mAh batteri - betydeligt større end det 3174 mAh batteri i forgængeren, iPhone XS Max. 

Under præsentationen af iPhone 11 Pro-modellerne oplyste Apple om helt op til 5 timers forbedret batteritid, hvilket lød meget imponerende med det større batteri og optimeringer i hardwaren. Det viser sig dog, at der en rigtig god forklaring på den store forbedring.

Den 30 procent store forbedring over iPhone XS Max skyldtes et meget større batteri end først antaget. Apple oplyser af batteriet i iPhone 11 Pro Max har en kapacitet på 15,04 Wh mod 12,08 Wh i sin forgænger.

Her oplyses det, af Apple, at iPhone 11 Pro Max har en batterikapacitet på 15,04 Wh.
Her oplyses det, af Apple, at iPhone 11 Pro Max har en batterikapacitet på 15,04 Wh.

TENAA, det kinesiske standardiseringsorgan, oplyser om størrelsen i noget de fleste bedre kan forstå, nemlig milliampere. Batteriet viser sig at være en del større end 3500 mAh og nærmer sig i stedet Huaweis og Samsungs flagskib. iPhone 11 Pro Max har nemlig næsten 4000 mAh, mere præcist 3969 mAh. En ganske overbevisende grund til den 30 procent forbedrede batteritid.

Alle tre nye iPhones har større batterier

Faktisk har alle tre nye iPhones fået større batterier, oplyser Phonearena:

iPhone XR - 11.16 Whr
iPhone 11 - 11.91 Whr (+7%)

iPhone XS - 10.13 Whr
iPhone 11 Pro - 11.67 Whr (+15%)

iPhone XS Max - 12.08 Whr
iPhone 11 Pro Max - 15.04 Whr (+25%)

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies