Beats stopper samarbejde med HTC
Hovedtelefon producenten Beats køber de resterende 25 procent af deres aktier tilbage fra HTC og sætter dermed en stopper for samarbejdet.
HTC fortæller, at Beats stadigvæk vil være en vigtig partner, men fortæller ikke yderligere om hvilke konsekvenser bruddet får. Det er altså ukendt om den Beats branding HTC har haft vil fortsætte.
HTC kæmper i øjeblikket en brav kamp om at få vendt skuden og skabt et overskud i biksen, Beats derimod stormer frem og har knap 60 procent af markedet for premium høretelefoner i USA.
Kilde: The Verge