Bedre billeder med iOS 4.1

Med den nyeste version af iOS kan du tage endnu bedre billeder takket være HDR fototeknikken, dog tager det lidt længere tid at gemme billedet.

Bedre billeder med iOS 4.1

Den nye iPhone opdatering har bragt en række forbedringer med sig, blandt andet muligheden for at tage HDR billeder.

HDR står for High Dynamic Range, fremgangsmåden er at tage flere billeder af det samme motiv med forskellige eksponeringer. Et billede er for eksempel undereksponeret, et er overeksponeret og et andet er justeret korrekt.

Alle billederne sættes sammen og det skulle dermed være muligt at gengive flere nuancer.

Når du har opdateret til iOS 4.1 vil du se en ny HDR knap som kan aktivere og deaktivere denne funktion. Du kan endvidere vælge, at gemme både et almindeligt og et HDR foto hvis du vil sammenligne.

HDR er ikke synderligt brugbart til, at tage billeder af objekter som bevæger sig, men brugt rigtigt og under ordentlige forhold, så kan HDR hjælpe dig med at tage endnu bedre billeder.

Dog tager det lidt længere tid for din iPhone, at gemme et HDR billeder idet der jo tages flere billeder som samles til et.