Beosound Essence styrer musikken fra din smartphone

Det danske B&O er med i Las Vegas, for at præsentere deres nye musiksystem, der snakker sammen med både iOS og Android.

Beosound Essence styrer musikken fra din smartphone

Streaming-epidemien raser afsted, og producenterne lancerer både fuldblodsanlæg og separate højtalere, der stå klar med åbne arme for at tage imod den musik, som dine grejer sender afsted gennem luften. 

Den danske virksomhed B&O er med i den kamp, og desuden på CES-messen i Las Vegas for at fremvise deres nyeste “Beosound Essence”-system, der er klar til april. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.


Er du særligt interesseret, har vi her fundet Übergizmo’s optagelser fra præsentationen i Las Vegas.

Tanken er enkelthed

Beosound Essence handler om at gemme nørdet elektronik af vejen, og istedet kun vise en fjernbetjening der, efter bedste B&O-stil, er udført i usædvanlig god kvalitet. 

“At tænde for musikken, skal være lige så simpelt, som at tænde for lyset” sagde Tue Mantoni til præsentationen, der er virksomhedens CEO.

Fjernbetjeningen, der blot er et drejebar aluminiumshjul med touch-knapper, fåes i en vægmodel og i en bordmodel. B&O oplyser, at der kan opsættes 3 fjernbetjeninger til hvert Essence-system. 

Klar til at tage fra 
Beosound Essence kan modtage streaming fra både smartphones, tablets, PC og Nas via Airplay og DLNA. Det er desuden integreret direkte kilder fra Spotify Connect, kinesiske Qplay og tusindvis af radiokanaler over nettet. Der er naturligvis også en almindelig indgang i den tilhørende boks, så du kan tilkoble en ekstern kilde. 

Det hele kan desuden administreres via B&O’s kommende “BeoMusic” app, der lanceres sammen med det nye system i april. App’en vil blive tilgængelig på både iOS og Android. 
Beosound Essence-boksen med tilhørende væg-fjernbetjening vil blive solgt til en vejledende pris på 995 dollars. Ekstra væg-fjernbetjening eller bord-version vil koste 200 dollars.