Billede af Samsung Galaxy S10 er dukket op på internettet

Et billede, som sidenhen er blevet slettet, er dukket op af den kommende Samsung Galaxy S10. Samtidig er der også blevet rygtet et par af den kommende telefons funktioner.

Billede af Samsung Galaxy S10 er dukket op på internettet

Det er måske lidt tidligt at forvente helt vandtætte rygter omkring Samsung Galaxy S10. Ikke desto mindre er der dukket lidt interessant information op om Samsungs kommende flagskib.

Læs også: Fed konceptvideo viser Samsung Galaxy F frem

Evan Blass, som er en af de mere velansete tipstere på Twitter, har postet et såkaldt tweet, hvor han afslører lidt om funktionerne i Samsung Galaxy S10. Samtidig har en anden tipster, Ice universe, lagt et billede op på Twitter, der angiveligt viser fronten af den kommende topmodel.

Samsung Galaxy S10
Fronten af Samsung Galaxy S10. Hvis man ser godt efter, kan man se den nye Infinity O-notch i venstre hjørne. Foto: Ice Universe

I sit tweet skriver Evan Blass, at Samsung Galaxy S10 får “Punch Hole” frontkamera-udskæring, hvilket minder om Samsungs nyligt offentliggjorte notch-design, Infinity O. Derudover skulle telefonen få ultrasonisk in-display fingeraftrykslæser og tre bagkameraer i form af en standard-, en vidvinkel- og en telelinse. Sidst men ikke mindst bekræfter Evan Blass også, at Samsung Galaxy S10 kommer med den nye brugerflade, OneUI, som selvfølgelig er bygget på Android Pie. 

Læs også: Samsung er klar med notch til fremtidige telefoner

Hvor Ice universe og Evan Blass får deres informationer fra, er ikke til at vide. Faktum er bare, at de to som regel har ret i deres forudsigelser. Ice universe har også bekræftet Evan Blass’ tweet med et simpelt “Yes” blandt kommentarerne.

Den videre fortælling

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden gik videre med historien. 11/10/2018 blev sagen bragt videre med historien Samsung lancerer Samsung Galaxy A9 med hele fire bagkameraer – Artiklen finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..