Billede viser den store OLED-skærm i iPhone 8 frem

Twitter-tipsteren evleaks er endnu en gang på pletten - denne gang med en højopløselig rendering af den kommende iPhone 8.

Billede viser den store OLED-skærm i iPhone 8 frem

Et nyt billede fra den velkendte Twitter-tipster evleaks er dukket op. I et tweet har han delt et billede af iPhone 8, som ses gemt godt bag et cover.

Læs også: Sådan kan iOS 11 komme til at fungere i iPhone 8

Billedet viser samme hardware, som er ses på et utal af andre billeder. At evleaks nu vælger at dele et billede af iPhone 8, er dog tæt på en bekræftelse på, at det rent faktisk er sådan, den kommer til at se ud. Her vil der altså være en stor og aflang OLED-skærm på 5,8”, som går fra top til bund på samme måde som i Samsung Galaxy S8 og LG G6.


Det særligt interessante er dog, hvordan Apple kommer til at tilpasse iOS 11 til at fungere med den noget anderledes skærm, hvor dele af toppen er dækket til at 3D-sensorer, højttaler og frontkamera. En tidligere Apple-softwareingeniør har givet sit bud på, hvordan iOS 11 vil blive optimeret til den aflange skærm.

Læs også: Apple-kildekode bekræfter den nye formfaktor i iPhone 8

At vurdere ud fra renderingen, som evleaks har delt, kunne den tidligere Apple-softwareingeniør se ud til at have ret i dele af forudsigelserne. På billedet ses det i hvert fald, at en række ikoner og oplysninger er placeret allerøverst i hver side af sensorerne og kameraet. Det er dog grundlæggende samme setup som på nuværende iPhones, så det er endnu for tidligt at konkludere på, om resten af de ændringer, som er blevet foreslået i iOS 11, kommer til at ske.

Dertil skal det naturligvis også tilføjes, at der ikke nødvendigvis er tale om en officiel rendering fra Apple selv, men igen hører det til sjældenhederne, at evleaks’ informationer og billeder er forkerte. Der er med andre ord en ret stor chance for, at iPhone 8 og softwaren kommer til at se ud som vist på billedet. Baggrundsbilledet af en mountainbikerytter skal du dog næppe forvente at se på den endelige iPhone 8.

Læs også: Forbes: Sådan vil Apples iPhone 8 se ud

I år ventes Apple ikke kun at skrotte home-knappen (og i stedet gøre den virtuel), men også at fjerne fingeraftrykslæseren. Apple ser nemlig ud til at satse fuldstændigt på avanceret 3D-ansigtsgenkendelse, som efter sigende vil være i stand til at aflæse ansigter, selv om telefonen ligger fladt på et bord. Ansigtgsgenkendelse vil også blive brugt til at betale med Apple Pay – noget som kommer til Danmark sidst på året.

Det forventes, at Apple løfter sløret for iPhone 8, 7s og 7s Plus om cirka en måneds tid. Her er det også muligt, at 5. generations Apple TV bliver en realitet. I første omgang skal Apple dog først udsende en invitation, hvilket endnu ikke er sket.

Mere om sagen

Her finder du næste interessante vinkel i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 8/8/2017 publicerede redaktionen en ny vinkel på temaet Rygte: Opdateret iPhone SE kommer i starten af 2018 – Historien kan læses her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..