Billeder af HTC’s måske kommende Android-mobil

Er dette HTC Hero?

Billeder af HTC’s måske kommende Android-mobil

Der skulle eftersigende være lækket billeder af HTC’s kommende Android-mobiltelefon HTC Hero.

Det er hjemmesiden codeandroid.org, som viser de første billeder af telefonen. De nye billeder viser telefonen har en diskret grå eller sort farve, samt den i modsætning til HTC Magic og HTC Dream ikke er i besiddelse af en trackball.

HTC Hero skulle ifølge billederne også være med touchscreen, som vi kender det fra HTC Touch HD.

Men der er dog en smule uvished omkring billederne, da de er lidt pixelerede, og derfor kan være resultat af billederedigering.

Vi venter i spænding på officielle billeder fra HTC.