Billig klapmobil: Nokia 3710 fold

I slutning af 2009 kommer Nokia med en frisk klapmobil.

Billig klapmobil: Nokia 3710 fold

Nokia fortsætter med deres platform Series 40 (menusystem, red.) i billigmobilerne.

Denne 3710 fold bliver den første, hvor brugerfladen er frisket op. Nokia lover dog, at den fortsat er genkendelig og let at betjene.

3710 fold er en klaptelefon med GPS, så man kan benytte positionstjenester. Der bliver også adgang til både programbutikken Ovi Store og kortprogrammet Nokia Maps, men decideret navigation må man betale ekstra for.

Kameraet er på 3,2 megapixels, og lette hjemmesider kan åbnes på mobilen. Forbindelse til nettet sker via 3G (384 kbps), og der er ikke adgang til trådløst netværk.

Lavpris

Nokia 3710 fold kommer i butikkerne i fjerde kvartal til godt 1.300 kroner uden abonnement.

Men mon ikke nok, at den via teleselskaberne bliver solgt til en meget lav “kom i gang”-pris.

Farvevalget bliver pink, plum og black.

Specifikationer

– Vægt: 94 gram
– Mål: 89 x 47 x 15,2 mm
– Kamera: 3,2 megapixels
– Bluetooth
– Skærm: 2,2 tommer med 16 mio. farver