Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Billigt aktivitetsur fra Huawei med puls og søvnmåling i butikkerne

Billigt aktivitetsur fra Huawei med puls og søvnmåling i butikkerne

Huawei Band 4 aktivitetstrackeren måler hjertefrekvens, iltmætning og søvnmønster. Prisen er kun 349 kroner og det er i butikkerne nu.

Huawei Band 4
Huawei Band 4
Foto: Huawei

Huawei lancerer nu Band 4, der indeholder en række nye teknologier, som gør det muligt at måle både din hjertefrekvens, din iltmætning og dit søvnmønster. Takket være de intelligente og optiske komponenter, processorchips og AI-algoritmer overvåger Huawei TruSeen 3.5 din hjertefrekvens. Band 4 kan på den måde blandt andet måle din iltmætning - et forhold, der kan påvirke din koncentration, dit energiniveau og dit helbred.

Band 4 gør dig klogere - både når du træner og slapper af

Band 4 er en trofast assistent på håndleddet. På urets display kan du under træning aflæse intensiteten ved at kigge på din hjerterytme, og samtidig måler Band 4 din hjerterytmes maksimumkapacitet og vibrerer, hvis du overbelaster dig selv under træning.

"Band 4 kan adskille forskellige træningsformer såsom løb, gang og cykling ved at måle hjerterytmen under træning med en imponerende grad af præcision. Det sikrer fleksibilitet og værdifuld indsigt uanset hvor i din træningsrutine, du er nået til,"

siger RenKe.

Det nye aktivitetsur fra Huawei er imidlertid ikke blot en fremragende træningskammerat. Band 4 kan nemlig også hjælpe dig sundere, når du slapper af. Aktivitetsuret kan således analysere dine søvnstadier og din søvnkvalitet ved at kombinere data fra hjertemåleren og data om aktivitet fra dit håndled. På den måde kan du blive klogere på, hvor længe du er i de forskellige søvnstadier: den dybe søvn, den lette søvn og den drømmende REM-søvn.

Huawei Band 4 oplades med USB.
Huawei Band 4 oplades med USB.
Foto: Huawei

Behageligt design med nem og effektiv USB-opladning

Til forskel fra tidligere modeller er der i Huaweis Band 4 indbygget en USB-oplader, der sidder skjult inde i armbåndet. Aktivitetsuret kan på den måde nemt og hurtigt oplades, og så opnår Band 4 en beundringsværdig batteritid på mellem syv og ni dage alt efter, hvor mange af armbåndets funktioner du har slået til ad gangen.

Den nye model af Huaweis aktivitetsur har en større skærm med skarpere farver og kontraster end set hos tidligere modeller. Armbåndet er designet til at være blødt og behageligt at have på, og så kommer det til Danmark i to farver: Sakura Pink og Graphite Black.

Huawei Band 4: Specifikationer

Huawei band 4 specifikationer
Mål og vægt 56 x 18,5 x 12,5 mm
24 gram
Skærm 0,96 tommer TFT 
80x160 pixel
Processor Apollo 3
Batteri 91 mAh
Ca. 1 uges batteritid
Internt Lager 32MB
Software Android 4.4 og nyere
iOS 9.0 og nyere
Andet 5 ATM vandresistent
Bluetooth 4.2
Optisk pulsmåler
3-axis acceleration sensor
Infrared wear sensor

Huawei Band 4: Pris og tilgængelighed

Vejledende salgspris er 349 kroner. Huawei skriver at band Band 4 vil kunne købes i udvalgte butikker fra den 21. november, men flere butikker har det allerede på lager.

Læs også: Test af Huawei Watch GT 2

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies