Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Bixby knappen kan måske snart deaktiveres på Galaxy Note9

Bixby knappen kan måske snart deaktiveres på Galaxy Note9

Samsung Galaxy Note9 er en fremragende smartphone, dog kan den dedikerede knap til Samsungs Bixby drille nogle. Nu kan den måske snart deaktiveres.

Samsung Galaxy Note9.
Samsung Galaxy Note9.
Foto: Mobilsiden.dk

Nu er der gode nyheder til dem af jer, der har investeret i Samsungs seneste flagskib, Galaxy Note9. Samsung Galaxy Note9 er en fremragende telefon, som det er svært at sige meget dårligt om. Nu bruger jeg den stadig dagligt, indtil Sony Xperia XZ3 snart lander til test, og skal jeg sige noget dårligt om den, så er det bl.a. den lidt langsomme ansigtsoplåsning og de uheldige tryk på den dedikerede Bixby knap. 

Det sker dagligt at jeg rammer knappen ved et uheld. Hver eneste gang starter telefonen Samsung egenudviklede, og ikke-dansktalende, Bixby assistent op. Hvis man nu for søren bare kunne slå det fra. 

Men nu er der lidt positive nyheder på denne front. Samsung tyske afdeling har nemlig, på Twitter, gjort en bruger opmærksom på, at der i slutningen af måneden vil komme en ny opdatering til Galaxy Note9. Denne opdatering vil gøre det muligt at deaktivere Bixby.

Læs også: Samsung vil opgradere Bixby med opkøb af søgemaskine

Samsungs tyske Twitter svarer en bruger mht. Bixby knappen.
Samsungs tyske Twitter svarer en bruger mht. Bixby knappen.
Foto: Twitter.com

Man vil efter opdateringen ikke kunne bruge Bixby knappen. Trykker man på den vil der ikke ske noget. Så der bliver altså ikke mulighed for, at man kan tilknytte en anden app til den.

Opdateringen skulle komme i slutningen af september. 

Test: Samsung Galaxy Note9 - Mere af det hele

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies