Blå Samsung Galaxy S III er forsinket

Samsung bekræfter at den blå Galaxy S III er forsinket en uges tid.

Blå Samsung Galaxy S III er forsinket

Tirsdag den 29. maj er dagen mange venter på, for det er dagen hvor Samsung Galaxy S III sættes til salg, og Danmark er med i fra salgsstart.

Det vil dog kun være Galaxy S III i den hvide farve, som vil kunne erhverves fra salgsstarten – den blå er nemlig forsinket.

Vi skal dog ikke forvente en forsinkelse i stil med iPhone 4, da den kom på markedet og Apple ikke kunne levere den hvide farve.

 – ”På grund af ekstrem stor efterspørgsel på Galaxy S III kommer den i første omgang kun til landet i hvid, men vi forventer, at også den blå vil være til salg herhjemme i slutningen af næste uge,” fortæller Samsung Danmark til Mobilsiden.dk.

Læs også:

– Mere om Samsung Galaxy S III 
Web-TV: Første store gennemgang af Galaxy S III
Samsung: Vi har ikke nok Galaxy S III