Blackberry Bold gør entré hos 3 og TDC

TDC og 3 sælger nu Blackberry Bold til deres erhvervskunder.

Blackberry Bold gør entré hos 3 og TDC

Teleselskabet 3 meddelte i dag, at de har startet salget af deres første Blackberry-smartphone Bold til erhvervskunder. Bold har blandt andet Turbo 3G, som vil kunne benyttes via 3’s netværk.

Tidligere har TDC været den eneste danske teleudbyder med Blackberry i sortimentet, men det har ændret sig nu.

3 har fået certificerede Blackberry-medarbejdere, samt 3Blackberry Corp-løsningen, som giver fri mailtrafik i Danmark og Sverige. 3 vil sælge Bold til 1.999 kroner med 3Business til 319,20 kroner eksl. moms per måned i 18 måneder.

TDC’s pressesekretariat fortæller i den anledning til Mobilsiden.dk, at det er et spørgsmål om dage før, at de også vil få Blackberry Bold i deres sortiment.