BlackBerry Jakarta: de første lækkede billeder
BlackBerrys første telefon lavet i samarbejde med Foxconn der også producerer hardware til Apple, er blevet set i en række billeder lækket af siden N4BB. Telefonen med kodenavnet Jakarta lanceres til en forventet pris på 150 dollars (815,- kroner) og skal rettes hovedsagelig mod spirende markeder hvor den skal kæmpe imod de billige Android modeller.
Mobilen forventes desuden præsenteret ved årets Mobile World Congress som løber af stablen på mandag.
Specifikationerne forventes at se sådan ud:
– 5 tommer skærm med 540×960 pixels opløsning
– 1,2 GHz dual-core processor
– 5 megapixel kamera med auto-fokus, blitz og 5x digital zoom
– 1,1 megapixel kamera på fronten med 3x digital zoom
– 2.650 mAh batteri som ikke kan skiftes
Kilde: Boy Genius Report