BlackBerry Passport: se den første hands-on video

Se verdens første hands-on med den endnu ikke lancerede BlackBerry Passport.

BlackBerry Passport: se den første hands-on video

Den kommende BlackBerry Passport er en interessant telefon med et særpræget design der skulle gøre det nemmere at læse e-mails og dokumenter på skærmen, og så er der jo også et komplet fysisk tastatur som mange er begejstrede for.

Videoen er lavet af engelske Carphone Warehouse og fremviser den hidtil første hands-on præsentation af den nye BlackBerry telefon. Den er endnu ikke officielt lanceret, og det tog heller ikke lang tid før den oprindelige video blev markeret som privat, men nogle russiske YouTube brugere var hurtige på tasterne og fik lagt en ny video op som du kan se nedenfor.

Videoen fremhæver det trykfølsomme keyboard som også kan bruges til at navigere rundt på hjemmesider samt den store skærm som er perfekt til folk som har behov for at læse og redigere dokumenter og regneark på mobilen.

Det forventes at BlackBerry Passport lanceres officielt i løbet af september måned.

Kilde: Boy Genius Report