BlackBerry Z30 kan stadigvæk noget andre ikke kan

Ikke alt er dårlige salgstal og elendighed hos BlackBerry, keyboard og BlackBerry Hub får ros af Wired-journalist.

BlackBerry Z30 kan stadigvæk noget andre ikke kan

Ikke alle BlackBerry historier handler nødvendigvis om hvordan de skal finde deres plads i markedet igen. BlackBerry lancerede jo et par telefoner sidste år, blandt andet Z30 som var deres top model. Den fik ikke den håbede success, men ikke desto mindre er der nogle glade kunder.

Fire journalister fra Wired brugte ikke andet end en smartphone til at dække CES messen, her var BlackBerry Z30 en af dem som fik mest ros når det gjaldt om at tage hurtige billeder og skrive artikler.

“Keyboardet virkede meget præcist og responsivt” fortæller Tim Moynihan blandt andet.
Han pegede også på BlackBerry Hub, det sted som samler alle ens sociale sider i en applikation, som værende specielt god idet han hans Twitter og Tumblr konti var fornemt integreret og man ikke skulle skifte mellem applikationer.

For flere fordele og ulemper kan Tim Moynihans erfaringer læses i sin fulde form her. Han nævner desuden også at kameraet ikke var fantastisk, men ikke desto mindre er det rart at se en ærlig artikel der fremhæver andet end BlackBerrys forestående død og i stedet fokuserer på noget af det de rent faktisk gør rigtigt.

Kilde: Boy Genius Report