Blackphone-tablet under opsejling

Folkene bag den sikkerheds-spækkede Blackphone er også ved at udvikle på en tablet med lignende funktioner

Blackphone-tablet under opsejling

Sikkerhed på mobilen har fået større og større opmærksomhed, og et af de firmaer, som vil udnytte det er Blackphone. Deres telefon af samme navn skulle være den sikreste i verden, og nu vil folkene bag også lave en tablet.

Læs også: Aflytningssikker smartphone på vej fra Spanien

Bag Blackphone er de spanske Geeksphone, og kommunikationsfirmaet Silent Circle, og de præsenterede ved MWC i år deres Blackphone – hvad man kunne kalde den hemmelige agents bedste ven.

Jon Callas, der er en af cheferne i Silent Circle, siger til CNBC, at de er ved at arbejde på en tablet. Han kan ikke afsløre funktionerne endnu, men det vil være en high-end en af slagsen.

Læs også: Blackphone – den aflytningssikre mobil kommer om tre uger

Blackphones appel kunne let være blevet forøget i forbrugernes øjne for nylig, da Apples iCloud eksempelvis har været under beskydning efter en skandale med lækkede nøgenbilleder af kendte kvinder.

Den sikkerheds-orienterede tablet vil ligesom Blackphone-telefonen køre firmaets egen PrivatOS som styresystem. Der kan dog være godt nyt til dem, der mangler apps til Blackphone. Callas siger, at en ‘kommerciel app store’ er på vej meget snart – lige nu er det nemlig kun Amazons app store, der kan bruges på PrivatOS.

Temaets videre forløb

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. mobilsiden fortsatte fortællingen. 10/10/2014 kom den efterfølgende historie med en sag med fokus på Nye Lenovo Yoga 2 tablets – nu med indbygget biograf – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Få også seneste nyt om temaet her.