Bliver den næste Google Nexus-mobil en LG?

Både HTC og Samsung har fået lov at lege med Google i samarbejdet om en Nexus-mobil. I følge rygtet bliver det LGs tur næste gang.

Bliver den næste Google Nexus-mobil en LG?

Første gang en Google-mobil så dagens lys, skete det i samarbejde med HTC, og afkommet fik navnet Nexus One. Herefter blev det Samsungs tur til at lege med Google, og sammen fik de Nexus S.

Den næste Google-mobil kommer angiveligt i forbindelse med annonceringen af Android-versionen Ice Cream Sandwich sidst på året.

I følge electricpig.co.uk siger rygter, at det denne gang bliver LG, der skal hjælpe Google med at lave “en ren Google-oplevelse”.

Rygtet peger i øvrigt på, at LG eventuelt vil bringe en Tegra 3 quad-core procesor ind i forholdet. Chippen er angiveligt fem gange så hurtig som Tegra 2, der sidder i LG Optimus 2X.