Blizzards Hearthstone endelig klar til telefonerne

Nu kan du endelig downloade Blizzards Hearthstone spil til Android og iOS enheder fra de respektive app stores.

Blizzards Hearthstone endelig klar til telefonerne

Inkarnerede Hearthstone fans har nok allerede opdaget det, men i denne uge er der endelig kommet en officiel udgave af Blizzards populære kortspil Hearthstone til Android og iOS telefoner, der er endnu ikke nogen der tyder på at en version til Windows Phone er på trapperne.

Tidligere har jeg beskrevet en metode hvorpå man kunne få en modificeret tablet udgave til at fungere på telefonen, det var dog ikke på alle telefoner det virkede, og det var forbundet med en re-installation ved hver opdatering af spillet.

Nu kan spillet downloades fra Google Play og iTunes ganske officielt. Jeg har taget et par billeder fra min egen telefon som viser, at der er lavet en smule om på interfacet på den mobile udgave.

Man kan ikke finde støvler eller lege med griffen, de små klikbare elementer er fjernet, ens mana bar er desuden blevet lavet om til en lille krystal men omdannes til en vertikal bar når man trykker på kortene.
Den største omvæltning, er at man skal klikke en gang på ens kort for at få dem blæst op så man kan spille dem, det kræver en lille smule tilvænning og kan i starten nemt føre til at man spiller et forkert kort eller rammer sig selv med et kort ved en fejl.

På en 5,5 tommer skærm ville jeg egentlig hellere have beholdt tablet interfacet, men ellers byder jeg Hearthstone på telefonen velkommen.