Blog: Derfor synes jeg Android halter

Google-styresystemet Android har været på det danske marked i to år nu, og har efter min mening alt for mange børnesygdomme i sig endnu.

Det er disse jeg nu vil forsøge, at gøre rede for i denne blog.

Bloggen skal ikke forstås, som et angreb på Android, derimod blot som en konstatering af, at “rolig rolig – så fantastisk er det altså heller ikke”.

Her er “problemet”

Android har haft to år, hvor systemet bare er stormet frem, og selv personer uden den store tekniske interesse kender til konkurrencen “Android vs. iPhone” på smartphones.

Og der er heller ingen tvivl om, at Android gør det godt på rigtig mange punkter, men nogen gange virker det som om, de tager munden for fuld og ikke får tingene færdiggjort før de vil mere – og andet.

Det ses, efter min mening, bl.a. ved det rodede design Android har, hvor der ikke er “kælet” for de sidste detaljer. De forskellige ikoner har forskellig størrelse, forskellige skrivemåder m.v.

Her er et par punkter, hvor jeg synes en opstramning fra Google er på sin plads.

Kan det blive for billigt?

For mig virker det “useriøst”, at man på de billige Android telefoner kan nærmest det samme, som på de dyrere modeller med samme styresystem.

Jeg er godt klar over, at der selvfølgelig er forskel på hardwaren, som f.eks. processor, skærmtype m.m. – men derfor synes jeg stadigvæk ikke, at Google via Android, burde lægge navn til de billige modeller.

Brugerne får efter min mening en “dårlig oplevelse” af hvad en smartphone kan, hvis de køber en billig model. Og personligt kan jeg godt frygte, at mange køber en billig Android-telefon, fordi de har hørt det er en Android – og derfor forventer visse ting, som de har hørt er på high-end produkterne.

Derfor er mit råd, at man hellere skal vente og spare pengene op, og i stedet købe en af de Android-mobiler, som befinder sig over eller omkring 3.000 kroner.

Rodet design

Et af problemerne er f.eks. oversættelserne af programmer m.m. Disse er til tider dårlige, og på en-eller-anden måde lidt fordanskede. Det virker som om der er brugt Google Translate til oversættelsen. For eksempel hedder diktafon “Optag tale” på HTC ChaCha. 

Det undrer mig også, at menupunkterne er oversat forskelligt, og Google ikke kører efter én linie. F.eks. er “Lommeregner” forkortet på Nexus S, mens der på f.eks. HTC Incredible S står hele ordet.

Hvilket understreger, at der ikke er en retningslinie – og selv på mobiler fra samme producent bliver der blandet rundt i måden at gøre det på.

Der er også en underlig måde at dele ord på. Vi har f.eks. set ord, som “stemmeopkald” blive delt med “stemmeopka” på første linie, og “ld” på den næste.

Genveje til applikationer på “startskærmene” har ikke samme form eller størrelse, hvilket også ser rodet ud. Her handler det om, at ikonerne med deres tekster, ikke overholder en fast designlinie. Vi har set, forskellige afstande mellem selve ikonet og teksten under.

Ligesom et program ikke skrives på én måde, men kan optræde forskelligt på f.eks. en Sony Ericsson og en HTC – selvom begge kører Android.

Rent layout-mæssigt synes jeg sådanne ting ser ufærdige ud.

Opdateringer

Opdateringer af telefoner, har tidligere været for “nørder”, men betyder nu mere og mere for de almindelige brugere.

Det ses også på statistikker, som denne, hvor tallene viser, at omkring 60 procent af alle Android-enheder har Android 2.2.

Normalt har størstedelen af mobiltelefon-ejere ikke koncentreret sig om opdateringer til deres mobiltelefoner, men det har i den grad ændret sig de seneste 1½-2 år – i takt med iPhone og Android har fået større udbredelse.

Google har fornylig meddelt, at Android-mobiler skal kunne opdateres i 18 måneder, hertil svarer producenterne at det selvfølgelig kommer an på om hardwaren understøtter. Altså stadig ikke en garanti.

En Android telefon er ikke bare en Android

Android, som “varemærke”, er efter min mening ikke særlig stærkt.

I folks bevisthed er Android én ting, men reelt set er en Android-telefon ikke bare en Android-telefon.

De er derimod forskellige på flere punkter fra producent til producent. Det er ikke kun producenternes egne “skins” der differentierer sig, men også selve hovedmenuen m.v. er forskellig.

For almindelige brugere kan det måske også være svært at forholde sig til opdateringer. Pt. er der f.eks. flere forskellige Android-versioner ude alt efter producent – men oveni det, så er der også opdateringer til producenternes skins.

Brugerne skal derfor forholde sig til Android-versioner, men også til f.eks. HTC Sense-versioner.

Fragmenteringen i Android

Fragmenteringen i markedet for Android-mobiler er ALT for stor, og der er ALT for mange prisklasser. De spænder lige fra Samsung Galaxy Mini til Samsung Galaxy S II.

Der er også for mange forskellige versioner af Android på telefonerne i butikken, og man kan ikke som køber være sikker på, at kunne opdatere til den nyeste version.

Udviklingen af applikationer er heller ikke nemt til Android – forskellig hardware, forskellige software-versioner gør ikke arbejdet nemt for udviklerne. Det giver i sidste ende dårligere kvalitet i applikationerne.

Det ses ofte, at der i iPhone applikationer er kælet mere for detaljerne end der bliver i Android applikationerne – simpelthen fordi det er nemmere for udviklerne at forholde sig til de retningslinier. Se f.eks. vores anmeldelse af Stofa’s web-tv applikation.

…når enden er god er alting godt

Nu kommer det hele til at lyde meget negativt, og det er det i og for sig ikke.

Jeg forstår bare ikke, at Google endnu ikke har iværksat en stor oprydning på platformen. To år er gået siden første version af Android, så der har været tid nok til mange af de basale rettelser.

Og jeg står derfor med tankerne:
– Kan fragmenteringsproblemerne hæmme Google i “kampen” (på sigt) om mobilkøberne?
– Bør Google komme med mere kontrol / opstramning?

Læs også:
– Web-TV: Android får store problemer i fremtiden 

Tidslinje: Android-updates i overblik

Android-updates i overblik on Dipity.

Bemærk: Datoerne er cirka-datoer.