Bose klar med in-ear headset i høj kvalitet

Lydvirksomheden Bose er klar med to nye sæt in-ear headsets, der leverer lyd i høj kvalitet.

Bose klar med in-ear headset i høj kvalitet

Ofte følger der headsets med når man køber en ny mobiltelefon, men lige så ofte, er de udført i ringe kvalitet, og med meget dårlig  lyd.

Det giver Bose nu en løsning på med deres to nye in-ear headsets, der skal levere god lyd og stærk holdbarhed.

SIE2 samt SIE2i hedder modellerne, der begge er sved og vandtættes samt indeholder Boses egen TriPort akustisk lydteknologi, der sikrer en afbalanceret og klar lyd, oplyser producenten.

Men her stopper sammenligningen også, for SIE2i er en topmodel med god grund. Den giver nemlig ikke kun god lyd, men også mulighed for at besvare telefonopkald.

SIE2i har en mikrofon til at kommunikere med. Denne er special-udviklet til at minimere vind og vandstøj.

Begge modeller er udstyret med silikone-ørepropper og der følger small, medium og large med i salgspakken. Derudover følger der også et Reebok fitness armbånd med, der kan bruges som mobilholder under ens træning.

Herunder kan der ses billeder af produkterne og via Bose.dk kan der findes yderligere information om SIE2 og SIE2i.

Vejledende udsalgspris for Bose SIE2 er 995 kroner, Bose SIE2i 1.195 kroner.

Bose SIE2i
Bose SIE2i med alt tilbehør der følger med i salgsæsken