Bounce Classic – klassisk Nokia-spil på Android

Du husker måske spillet Bounce fra din gamle Nokia-telefon, og nu kan du få minderne frem igen på Android.

Bounce Classic – klassisk Nokia-spil på Android

Man ser titlen og læser om spillet, og kommer til at tænke på det spil havde jeg da til min gamle Nokia.

Det er jo altid en god ting. Og hvis du kunne lide det dengang henter du selvfølgelig spillet, men du får det hurtigt afinstalleret det igen.

Styringen i spillet er desværre et stort minus, og ødelægger det da styringen er absolut helt og aldeles elendig. Din telefon reagere alt for langsomt og du kommer til at miste styringen over den lille bold. Bolden vil ryge mere ned i piggene og dø end den vil hoppe, for du kan absolut ingenting gøre.

Ser vi bort fra styringen, så er gameplayet det sammen som “i gamle dage”, hvilket bringer nostalgien frem indtil styringen ødelægger dette igen.

Bounce Classic er holdt helt i den originale stil, og der er ikke lavet nogle forbedringer eller noget. Det er godt, for det er det der giver følelsen af, at man sidder med en klassiker, og der er ikke nogen der har prøvet at forbedre spillet ved at ændre på det. Det er også her nostalgien tager kegler.

Du kan downloade Bounce Classic gratis i Google Play Store – og selv vurderer hvad du synes bringes nostalgien frem eller ødelægges den nærmere?