Brist i sikkerheden på iOS 4.1 større end antaget

Hullet i Apples nye opdatering til iPhone giver ikke bare uvedkommende adgang til at ringe fra mobilen, men også billedgalleri og mail-funktionen kan man få adgang til, uden kode.

Brist i sikkerheden på iOS 4.1 større end antaget

Som Mobilsiden.dk tidligere har beskrevet, findes der en brist i Apples seneste opdatering til iPhone, iOS 4.1.

Med et par tryk kan tyve eller andre uvedkommende få adgang til mobiltelefonens opkaldsfunktion, selvom telefonen er låst.

Men nu viser det sig, at bristen er større og endnu mere alvorlig.

Fra opkaldsfunktionen kan man nemlig navigere videre og finde frem til både billedgalleri og mails, erfarer Politikens forbruger-sektion, Tjek.dk.

Også adgang til mail og billedgalleri

Ved at redigere en kontakt fra opkaldfunktionen får man adgang til at linke kontakten med et billed. Her kan man vælge enten at tage et billed, eller bruge et eksisterende – hvorved man får adgang til at gennemse billedgalleriet på mobilen. 

Ved at trykke ‘Del kontakt’ får man adgang til mailprogrammet på iPhonen, hvorfra man kan sende mails i ejerens navn. 

Problemet findes på iPhones, det er opdateret til iOS 4.1, men angiveligt er det ikke alle iPhone-ejere der kan genskabe problemet. 

Historien slutter ikke her

Der er sket en del siden vi bragte historien. mobilsiden har holdt fast i temaet. 27/10/2010 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med sagen Samsung Omnia 7 – lækker Windows Phone (Første indtryk)Klik her for at åbne artiklen.. Få også seneste nyt om temaet her.