En større fejl er begyndt at optræde i kameradelen på Googles roste Pixel og Pixel XL smartphones.
Google fik meget ros for kameradelen i deres nyeste Pixel-smartphones, men nu begynder et seriøst issue at melde sig hos visse brugere. Kamera-app’en kan, under visse omstændigheder, fryse og vise et forvrænget skærmbillede frem.
Problemet er tilbagevendende og kan kun fejlrettes ved et soft-reset af smartphonen.
Det er en Pixel-bruger, der på Googles supportforum først har rejst problemet den 27. oktober. Siden er flere brugere stødt til med samme issue.
Problemet synes kun at optræde i den internationale version af Google Pixel som er denne der forhandles herhjemme. Fejlen synes at være kædet sammen med svag netværksforbindelse - den forsvinder helt, hvis mobilen slås over til flytilstand.
Googles kommentar til problemet er indtil videre, at sagen bliver undersøgt, der er dog fortsat ikke kommet nogen form for software-opdatering til at afhjælpe problemet.
Se også: Google Pixel endelig salgsklar i Danmark
Det er dog kun et fåtal, der har oplevet det problematiske Google-kamera. I mobilsiden.dks testeksemplar, har der ikke været nogle issues at bemærke.
Kameraet i Google Pixel og Pixel XL har ellers høstet stor ros for sine glimrende fotoegenskaber. Ifølge fotospecialisterne fra DXOMark indeholder Pixel-serien det bedste mobilkamera de har testet til dato.
Se også: DXOMark: Google Pixel har det bedste mobilkamera nogensinde
Forrige artikel | Næste artikel |
Mest kommenterede
125 kommentarer
Apple kommer snart med Netflix konkurrent
86 kommentarer
Nu kan du fortryde Facebook Messenger beskeder
75 kommentarer
Afstemning: Sender du stadig SMS'er?
48 kommentarer
Analytiker: Folk har nu i gennemsnit en iPhone i fire år
36 kommentarer
Samsungs Android browser runder 1 millard downloads