Brutal 10-minutters video kalder Google Glass det værste produkt nogensinde

Der lægges ikke fingre imellem når den misfornøjelse det har været for Geek Beats at teste Google Glass skal beskrives.

Brutal 10-minutters video kalder Google Glass det værste produkt nogensinde

Vi har her på Mobilsiden fulgt udviklingen og lanceringen af Google Glass, dog uden selv at have haft dem i hænderne. Geek Beats har dedikeret et af deres afsnit på YouTube til Google Glass produktet, og resultatet er ganske enkelt en brutal 10-minutters liste over ting der gør at de ellers hypede briller ganske enkelt ikke fungerer.

Værten John Pozadzides fortæller at det er første gang Geek Beats har dedikeret et helt afsnit til et produkt som de ikke anbefaler, men gør en undtagelse fordi han ville ønske at nogen havde advaret ham før han brugte over 2.000 dollars på et par nærmest ubrugelige briller.

Øjeblikkelig skuffelse

Det virker ganske enkelt ikke som om han har fundet nogle positive elementer, de var alt for tunge til at være komfortable og man følte at de ville falde af blot ved at bukke sig forover. Batteritiden er beskriver han som “intet mindre en forfærdelig” idet de ikke kan holde sig kørende i mere end et par timer, og det er hvis man ikke tager billeder eller optager video.

Han bruger også terminologien “crash-tastic” idet han alt for ofte oplevede at brillerne ganske enkelt ikke svarede på kommandoer.

Afslutningsvis mener Podzazides at vi rent teknologisk er cirka ti år fra et par ordentlige briller, og at det for langt de fleste mennesker vil være en fejl at købe disse briller. Videoen er bestemt et kig værd, se den nedenfor.

Kilde: Boy Genius Report