Byg din egen drone med dit gamle LEGO

Har vi ikke alle sammen en masse gammelt LEGO liggende på loftet? Et firma ved navn Flybrix muliggør, at du kan bruge det til at bygge din egen drone.

Byg din egen drone med dit gamle LEGO

Hvad siger du til at finde alt dit gamle LEGO frem, og så bygge en virkende drone ud af det? Personligt synes jeg det lyder super sjovt. Heldigvis har et firma ved navn Flybrix gjort dette muligt. Flybrix er ikke en del af LEGO, men er en uafhængig producent, der gør dit LEGO luftbåren. 

Læs også: GoPo klar med ny drone

På Flybrix.com’s hjemmeside kan man købe nogle sæt, som gør det muligt at få dit LEGO til at flyve. Der er en basic pakke og en deluxe, som koster henholdvis 149 dollars og 189 dollars.

Flybrix kits drone
Flybrix.com’s drone LEGO kits koster fra 149 dollars. Foto: Flybrix.com

I den lille pakke skal man styre dronen med en app, som du henter til din smartphone. Der understøttes både Android og iOS. I den store pakke får man en dedikeret fjernstyring med.

Læs også: Sådan lyder reglerne for droneflyvning i Danmark

På Flybrix.com’s hjemmeside finder man desuden grundige instruktioner, samt andre avancerede instillinger.

Her er et direkte link til de to drone kits: klik her