CES 2014 Warm-up: Hvad er dit nytårsforsæt til mobilproducenterne?

Hvilke trends vil egentlig dominere smartphone-universet i år? Stem på hvilke trends der bør forme mobilåret 2014.

CES 2014 Warm-up: Hvad er dit nytårsforsæt til mobilproducenterne?

På tirsdag skydes Consumer Electronics Show atter i gang i Las Vegas – og her får vi en forsmag på hvad vi kan vente os fra elektronikguderne i 2014. Rygtebørsen svirer, som sædvanligt, på højtryk op til de store årlige messer og CES 2014 har allerede leveret på den front.

Men hvilke trends vil egentlig dominere smartphone universet i år? Her er nogle af de spørgsmål vi ser frem til at få svar på i løbet af 2014:

64-bit processorer, octa-core og 4GB RAM. Våbenkapløbet på chipfronten fortsætter – men vil vi kunne mærke eller se en forskel?

Bedre batterier. LG har i deres G2 bevist at man kan spække en mobiltelefon med 3000 mAh og stadigt have et lommevenligt format. Skal konkurrenterne følge trop, eller er batterierne gode nok som de er nu?

Kamera med ultrakvalitet og manuelle indstillinger. Nokia har fået fotoentusiasterne til at savle med deres 1020 og 1520-serie, med fuld manuel kontrol og RAW-optagelse. Bør Apple og Androidaktørerne følge trop?

Kurvede skærme. Både Samsung og LG har meldt sig på banen med bløde kurver på deres displays. Er det en trend som andre bør følge op på?

Mere for pengene. LG, Nokia, Huawei og Motorola har indset at det ikke er alle der vil spendere fem tusinde kroner på en topmobil. Er det på tide at producenterne satser lidt mindre på flagskibene og mere på at levere topydelse til lavpris?

Safirglas på skærmen. De er skrøbelige de mobile følgesvende – og det rygtes da også at Apple har allieret sig med en safirglasproducent. Men det er dyrt at beklæde en hele telefons facade med hvad der i bund og grund er ædelsten – er det overhovedet pengene værd?

Software, software, software. Tizen, Sailfish OS, Ubuntu og CyanogenMod springer ud som alternativer til Android. Da Facebook forsøgte sig, med deres egen afart af Android, var succesen yderst begrænset – mon 2014 vil være anderledes?

Trådløs opladning. Vores mobiltelefoner er fantastisk frigjorte fra kabler og anden oldnordisk teknologi – lige indtil batterimåleren blinker rødt. Bliver 2014 året hvor trådløs opladning endeligt finder vej til den brede befolkning?

Topmodel i miniformat. Først skulle vi vænne os til 4,3 tommer, derefter 4,7 tommelfingre, efterfulgt af 5 tommer og nu er lommerne udfordret af giganter helt op i 6,4”-klassen. Vil vi opleve at andre end Apple vil levere et reelt flagskib i miniformat?

Ultra-HD skærme med 2560×1440 opløsning. Er vi overhovede så skarpsynede? og er der egentlig behov for så høje opløsninger i en mobiltelefon?

Hvad synes du? Hvad ser du mest frem til i 2014 og mener at producenterne bør fokusere på i år? Giv din mening til kende herunder.

Du skal logge ind på desktop versionen for at afgive din stemme.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Det næste i sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. mobilsiden fulgte op på sagen. 22/12/2013 blev historien fulgt op med en artikel der tunede ind på Overblik: Mobilsiden kårer årets bedste og værste, Nokia og Apple dumper i antennedyst og Chrome Beta giver turbobrowsing. – Historien finder du her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.