Chokerende salgstal: Sony på katastrofekurs

Sonys mobilafdeling styrtbløder. Seneste kvartalsresultat rapporterer et fald på 57 procent i solgte enheder.

Chokerende salgstal: Sony på katastrofekurs

Seneste kvartalsresultat resultat er grum læsning for Sonys mobilafdeling. Antallet af solgte enheder er styrtdykket fra 7.9 millioner solgte enheder i første kvartal 2015 til bare 3.4 millioner smartphones i seneste kvartal – et fald på 57 procent. Det skriver Xperiablog.com.

Dermed præsenterer Sony sit svageste kvartalsresultat siden sommeren 2010. En udvikling der forklarer selskabets nedjusterede sin prognose tilbage i januar måned.

Et lille lyspunkt i selskabets seneste regnskab er et øget fokus på større margener. Indtjeningen er derfor ikke faldet nær så markant på smartphone-afdelingen, hvis resultat kun er dykket med 38 procent, mens årsresultatet daler med 20 procent.

Seneste resultat betyder ifølge analyseinstituttet Juniper Research, at Sony ryger ned på en global niendeplads, lige under kriseramte HTC.

Det samlede resultat for hele Sony-koncernen er mere positivt, men noterer sig stadigt for en lille tilbagegang i omsætningen på 1,3 procent, mens indtjeningen er mere end tredoblet.

Se også: Danskerne køber færre smartphones end før

Hvad gik galt?

De sløje salgstal kommer i kølvandet på en global afmatning af smartphonemarkedet, som i 2015 krympede med 6 procent.

Sonys timing af lancering af nøgleprodukter, som den kommende X-serie af flagskibe, synes også at have påvirket salget, af deres nuværende topserie af Z5-topmobiler. Loyale Sony-kunder måtte derfor enten vente til salgsstarten i maj/juni eller i stedet søge mod smartphones fra konkurrerende producenter.

Øget konkurrence fra kinesiske producenter som Huawei, Oppo, ZTE og Vivo har samtidig eroderet selskabets margener, hvilket tvang producenten til at satse på lavere volumen med højere margener.

Krisen hos den japanske producenten skærpes af april måneds jordskælv i Kumamoto-regionen, hvor dele selskabets produktionsfaciliteter midlertidigt måtte stoppes.

Læs også: Sony i krise: Overvejer at sælge mobilforretningen

Temaets videre forløb

Næste historie om emnet er også interessant. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 29/4/2016 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en historie med fokus på Motorola inviterer til event den 17. majKlik her for at gå til artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..