Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Chromecast Audio med bedre lyd og multirums afspilning

Chromecast Audio med bedre lyd og multirums afspilning

Google introducerer afspilning af musik i flere rum via Chromecast Audio, der nu også kan afspille musik i lossless kvalitet.

Google introducerer nye features til Chromecast Audio, en dongle der kan tilsluttes musikanlægget og levere musikstreaming fra Spotify, Google Music og andre online musiktjenester, skriver Google i en pressemeddelelse.

Netop nu er Google ved at udrulle Hi-Res support, der giver musik i absolut topkvalitet, med lossless afspilning i op til 96KHz/24bit. For ikke teknisk kyndige er det kvalitet højere end CD-kvalitet.

Læs ogsåTo nye Chromecasts lanceret og til salg i Danmark

En anden meget interessant feature der også udrulles til Chromecast Audio er mulitrums afspilning. Det betyder at hvis man kobler Chromecast Audio til musikanlægget eller højtalerne i for eksempel stue, køkken og soveværelse, vil men kunne afspille den samme musik i forskellige rum.

Opsætning af multirums løsning sker via den nyeste Chromecast app, og herefter kan der afspilles musik i forskellige rum, ved at caste musikken på samme måde, som hvis der var tale om en enkelt Chromcast enhed.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies