Click-A-Taxi konkurrent på vej til New York City

En britisk konkurrent til danske Click A Taxi er nu på vej til at udvide deres aktiviteter til attraktive New York City.

Click-A-Taxi konkurrent på vej til New York City

Det danske firma bag taxi-bestillings app´en Click A Taxi, der tidligere i år har udbredt deres koncept til flere europæiske lande, får nu ekstra konkurrence fra det britiske selskab Hailo.

Hailo er tæt på at afslutte en ny finansieringsrunde, der skal give firmaet 30 millioner dollars, til udbredelse af deres applikation i USA og specielt New York City, skriver AllThingsD.

Hailo har ligesom Click A Taxi en app, der gør brugeren i stand til at bestille en taxi til en bestemt lokation, uden at kende nummeret til lokale taxiselskaber, og uden at foretage opkald til en udenlandsk taxi-central.

New York City med deres let genkendelige yellow-cabs er et særdeles eftertragtet marked at komme ind på. Det giver signatur og meget omtale.

Danske Click A Taxi udvidede tidligere i år deres aktiviteter til også at omfatte storbyer i Spanien, Tyskland, Østring og Schweiz.

Kilde: AllThingsD