CNNs applikation når milepæl

Den amerikanske Tv-stations nyheds-applikation hitter blandt mobilbrugerne.

CNNs applikation når milepæl

Den amerikanske TV-station Cable News Network, nok bedre kendt som CNN, har længe været en aktiv spiller på mange forskellige mobil-platforme lige fra iOS over Android til Symbian samt det mobile internet.

CNN oplyser, at de har nået en milepæl med over 10 millioner downloads af deres CNN applikation til iOS og Android.

CNN applikationen er optimeret til både telefon og tablet brug, og indeholder blandt andet live-streaming af CNNs programmer.

Applikationen er gratis og kan hentes på Apples App Store, Googles Andorid Market eller Nokias Ovi Store.

Ikke kun applikationen hitter

Det er ikke kun på applikationssiden CNN har succes – også på det mobile internet går det godt.

Den mobil-optimerede version af CNNs hjemmeside, CNN Mobile, havde i juni mere end 200 millioner side-visninger – det højeste antal nogensinde for CNN.

Kilde: CNN
Læs også:
CNN tilbyder streamning på iPhone og iPad