Cookie slår LG-rekord

Den billige touch-mobil er blevet solgt rigtigt hurtigt.

Cookie slår LG-rekord

LG KP500 Cookie blev lanceret som LG’s billigste touch-mobil, og gik i direkte konkurrence med Samsung F480 TouchWiz og lignende budget-touchmobiler. Men nu er Cookie også blevet den mest sælgende LG-mobil med touchskærm.

I en pressemeddelse fortæller LG nemlig, at Cookie er blevet solgt i fem millioner eksemplarer verden over. Det er sket på ni måneder.

LG kommer i den forbindelse med nogle sjove facts. Rekorden betyder at der er blevet solgt 19.000 Cookies per dag, 791 per time eller ni telefoner per minut siden første salgsdag.

Samtidigt ville fem millioner Cookies dække 29.500 kvadratmeter, og de ville kunne lægges på en 535 kilometer lang lige linje.