CoPilot sænker prisen på iPhone-navigation
Nokia tilbyder gratis bilnavigation på en række af deres mobiltelefoner, og Google er så småt begyndt at rulle Google Maps Navigation ud – ligeledes gratis.
De to store aktører er med til at presse hos de mindre firmaer i navigations-branchen.
GPS-producenterne Navigon og NDrive har løbende kørt tilbuds-kampagner for deres navigationsprodukter til iPhone. NDrive har endda fornyligt reduceret prisen til under 100 kroner.
Nu følger CoPilot Live 8 efter og sænker prisen på den Skandinaviske version fra 225 kroner til 149 kroner. Tilbuddet gælder i en begrænset periode.
ALK Technologies som står bag produktet oplyser til Mobilsiden.dk, at man umiddelbart ingen planer har om, at ændre prisen på Symbian og Android-versionerne af CoPilot Live 8.
Læs også:
– Tomtom: Gratis navigation er en fordel
– CoPilot åbner iPad for navigation
– Nexus One får CoPilot navigation